Bygningen

Klassiske linjer

Skovhus Arkitekter, der har sat stregerne til projektet, har på meget smagfuld og sofistikeret vis formået at trække referencer til nærområdet ind i bygningens elegante linjer, hvis bølgende karakter leder tankerne mod netop havet og det maritime. Selve bygningskroppen dannes af store byggeklodser, hvilket sikrer et let og luftigt udtryk, der spiller smukt sammen med de øvrige omgivelser. Denne udformning sikrer at hver enkelt bolig får den bedste udnyttelse af lys, samt udsigt til alle fire verdenshjørner. Fællesskab og samhørighed er dog også tænkt ind, idet der er en stor fælles taghave, der indbyder til samvær og hyggelige stunder i gode venners, familiens eller naboers lag.

 

Genua House

Som beskrevet har nærheden til Øresund og havnen naturligvis spillet en stor rolle i forhold til den arkitektoniske udformning af Genua House. Også i forhold til selve navngivningen har både beliggenheden og bygningens udtryk spillet en afgørende rolle. Det er nemlig navngivet efter genuasejlet, hvilket binder en fin symbolsk sløjfe omkring hele projektets unikke og dragende identitet.

Boligerne

Velkommen indenfor til velindrettet luksus

Genua House består af 29 rummelige boliger, som naturligvis alle er gennemlyste og med yderst veldisponerede kvadratmeter. Takket være den gennemtænkte arkitektoniske udformning og de store vinduespartier kommer den smukke udsigt virkelig til sin ret. De klassiske linjer i kombination med den gennemgående brug af kvalitetsmaterialer betyder, at lejlighederne i Genua House lever op til selv den mest kræsne købers behov og forventninger. Der er desuden installeret 3 elevatorer, du kan tage fra stuen og op til 5. og øverste etage.

Inde- og udeliv i skøn forening

Samtlige lejligheder har enten adgang til en skøn taghave og/eller altan, der er tænkt ind som en integreret del af boligen. Man kan nemt forestille sig, hvordan man kan få brugt rigtig mange skønne timer her. Hvad end du har grønne fingre og ynder at bruge tiden på at forskønne jeres lille private plet i solen, eller du blot har lyst til at nyde en stille stund med en god bog og en kop kaffe, vil dette udendørs stykke liebhaveri bringe jer mange fantastiske stunder. Komforten får desuden endnu et nøk opad idet, der i stueetagen er rigtig gode indkøbsmuligheder med både en Netto og Irma.

Beliggenheden

Et stenkast fra både skov og strand

Takket være den fantastiske placering tæt ved både Øresund, den unikke og frodige natur i området, samt indkøbsmuligheder lige udenfor din hoveddør, danner Genua House rammerne for en skøn tilværelse, hvor der er plads og rum til at bruge tiden på de vigtige ting og sammen med dem du holder af.

Det bedste fra begge verdener

Her har du alt hvad hjertet måtte begære af indkøbsmuligheder, sociale og kulturelle aktiviteter og ikke mindst skøn natur inden for rækkevidde. I Genua House får du frihed, muligheder og åbne vidder –  de perfekte rammer til at skabe et godt og trygt hjem.

Kontakt vores lokale mæglere

Vil du gerne vide mere om de 29 spændende boliger i hjertet af Snekkersten, er du
meget velkommen til at kontakte vores mæglere.

Projektsalg:

Løgstrup, Larsen, Vernsted & Bloch ApS
Ejendomsmæglere, MDE, Strandvejen 354, 3060 Espergærde.
espergaerde@danbolig.dk
Tlf. 4913 0100